Behandling af persondata

UniFactory gemmer ingen personfølsomme oplysninger om personer i de virksomheder, vi handler med.

Vi gemmer oplysninger om navn, email adresse og telefonnummer, alene med det formål at kunne informere kunden, når det er nødvendigt, og at kunne oppebære aktiviteter, der er nødvendige for firmaets virke, f.eks. support og fakturering.

I sager der indebærer, at UniFactory bliver nødt til at gemme datakopier af kundens data (f.eks. ved konvertering af data mellem 2 systemer), accepterer kunden, at UniFactory opbevarer kopien i den periode, det er nødvendigt for at kunne løse kundens opgave.

UniFactory forpligter sig til at slette kopier af kundens data, når opgaverne er løst.

UniFactory forpligter sig ligeledes til at opbevare kundens data på en måde, der forsøges afskærmet fra hackere og anden kopiering.